Dette målesæt kan bruges til at måle din “kropsspænding” – det, der også kaldes “body volt”. Din kropsspænding er et udtryk for om du er tæt på lavfrekvente elektriske felter og det er en meget enkel og anvendelig måde til at afsløre hvor kraftige elektriske felter du f.eks. sidder i ved din pc eller sover i i din seng. Et sæt du vil kunne have stor glæde af, for at reducere EMF belastninger for dig selv, din familie og dine venner.
Det er også perfekt hvis du vil kontrollere din Earthing installation 100%.
Lavfrekvente elektriske felter afgives fx fra vores 220V elinstallationer: ledninger i vægge, gulve og lofter, lamper, elevationssenge, computere og alt andet der er sluttet til elnettet og har spænding på.
Dette kan være en af dine bedste investeringer
Det er så lidt det skal til! Det kan være en enkel lille ting der gør, at du sidder og arbejder dag ud og dag ind i årevis, eller sover nat efter nat, i et miljø med kraftige felter. Det er noget vi ser meget ofte, og det kan forringe din søvn og dit velvære, og på sigt undergrave dit helbred.
Bare det at kunne afsløre den slags, finde en løsning og så verificere at resultatet blev det ønskede kan være utrolig værdifuld. Alle familier burde have adgang til måleudstyr, og sovepladser til børn og gravide burde kontrolleres uden undtagelse… hvis du spør’ os!
Professional målesæt – det målesæt VI anbefaler
Dette målesæt indeholder de tilbehør du skal bruge for at foretage professionelle målinger for dig selv og andre. Efter at man har læst vejledningen og foretaget nogle målinger kan man hurtigt få lyst til at hjælpe andre med at reducere deres belastninger fra elektriske felter.
Målingen er enkel. Den foretages ved at testpersonen holder i en testprobe, og man aflæser den påvirkning kroppen er udsat for. Målerens anden ledning kobles til jord. Med dette fleksible sæt har du tre muligheder for jordtilslutning – selv i en lejlighed:
- et jordspyd der sættes i jorden udenfor boligen (bedst)
- en klemme der sættes på et jordet radiatorrør
- jordhullet i en jordet stikkontakt.
En anden bonus er den bevægefrihed man får med den 10 meter lange forlængerledning. Man finder bare et jordpunkt, og så har man ledning nok til at bevæge sig rundt i boligen og foretage målinger forskellige steder.
Man værdsætter ovenstående fordele når man laver målinger, så vi anbefaler at bruge de ekstra kroner til at købe Professional sættet.
Indhold:
- 1 Digital multimeter (inklusive testkabler og engelsk vejledning til multimetret)
- 2 AAA batterier (vi formonterer dem før afsendelse)
- 1 Jordspyd med 15 m kabel (ø4 mm stik)
- 1 forlængerledning på ca 10 m (ø4 mm stik)
- 1 kabel med bananstik
- 1 stor krokodilleklemme (maks. 30 mm åbning)
- 1 lille krokodilleklemme (maks. åbning 10 mm)
- 1 Schuko adapter
- 1 kabel med krokodille klemmer
- 28 siders dansk vejledning, inkl. måleinstruktion, grænseværdier, test af Earthing udstyr, samt mange praktiske råd til reduktion af EMF og forbedring af dit boligmiljø.