Gør det usynlige synligt i dit hjem
Vi er konstant omgivet af usynlige felter og stråling – fra mobiltelefoner, WiFi-routere, smart meters, elnettet og moderne LED-belysning. En EMF-måler er først og fremmest et læringsværktøj: den gør den usynlige verden synlig, så du selv kan se, hvordan eksponeringen ser ud i forskellige rum og situationer. Du finder ud af, hvilke apparater der reelt belaster, hvad der sker, når du slukker for forskellige funktioner på din mobiltelefon (som har 4-5 forskellige sendere indbygget), og hvad ændringer i dit hjem konkret betyder for niveauet. Med tiden opbygger du erfaring og bliver bedre i stand til at træffe meningsfulde beslutninger om dit eget indeklima.
Når du først er begyndt at måle, vil du typisk også gerne tage handling for at forbedre situationen. Her er måleren også uundværlig: uden den ved du ikke, om dine indgreb faktisk virker, eller om de i værste fald gør tingene værre. Det er kun ved at måle før og efter, at du ser den reelle forskel.
Cornet ED98Q Pro 5G er den nyeste “quad-mode”-generation og den direkte afløser for Cornet ED88T, som vi har solgt siden 2016. Den nye tilføjelse af lysflimmer-måling gør den endnu mere relevant for dig, der er sensitiv over for dit indeklima. Måleren er lille nok til at have i lommen, når du er på farten, og giver dig et hurtigt og pålideligt overblik over dine omgivelser.
Dansk manual og ærlig rådgivning
Når du handler hos Q Living, får du vores danske brugervejledning på 20+ sider med i pakken. Den indeholder selvfølgelig information om måleren, men også råd til, hvordan du måler, samt byggebiologiske retningsværdier til at fortolke dine resultater. Cornet-måleren er en stærk allrounder til prisen. Vi gør dog ærligt opmærksom på, at hvis du primært skal måle elektriske og magnetiske felter på et meget detaljeret niveau, vil vi på sigt anbefale at supplere med en dedikeret måler fra Gigahertz Solutions. Bemærk også, at hvis du vil måle “beskidt strøm”, kræver det et specialværktøj som vores Trifield EM100.
Se lysflimmer-funktionen i praksis

Hurtig demonstration optaget på mobil. En mere udførlig produktvideo er undervejs.
Hvad kan du måle med Cornet ED98Q Pro 5G
- Mobilstråling og højfrekvent stråling (RF) fra trådløse teknologier som mobilteknologi, Wi-Fi, smart meters (“smarte” forbrugsmålere), babyalarmer mm.
- Lavfrekvente elektriske felter, typisk fra computere, 220V elinstallationer, kabler i vægge, løse ledninger, lamper, elevationssenge mm.
- Lavfrekvente magnetiske felter, fx fra elmotorer, højspændingsmaster, køleskabe, akvarier, elevationssenge, fejl i elinstallationer mm.
- Lysflimmer og lysstyrke – måler flimmer i procent (med grøn/gul/rød LED-indikator i forhold til EU’s 8% grænse) samt lysstyrke i lux. Nyttigt til at vurdere kvaliteten af LED- og pærelys i hjemmet og på arbejdspladsen.
Der er to indstillinger for magnetiske felter, så du kan måle både svage og meget kraftige magnetfelter.
Cornetten er en god EMF-måler at starte med. Du får meget funktionalitet for pengene, og du kan måle hele 4 ting i samme apparat. Den er stærkest til måling af mobilstråling, hvilket er den form for EMF de fleste har mest fokus på. Selv kunder, der senere investerer i mere specialiserede målere, holder typisk fast i Cornet’en som deres lille, bærbare følgesvend – netop fordi den dækker så meget i et håndholdt format.
Nyheder i Cornet ED98Q Pro 5G, i forhold til ED88T Plus 5G2
- Lysflimmer-måling som ny fjerde mode. Måler flimmer i procent fra 0,1% og opefter, med grøn/gul/rød LED-indikator i forhold til EU’s, UL’s og IEEE 1789’s grænseværdi på 8%. Velegnet til at vurdere kvaliteten af LED- og lysstofrørsbelysning, hvor flimmer kan påvirke trivsel og søvn.
- Lysstyrke-måling i lux, samtidig med flimmer-måling.
- Realtidsvisning af bølgeform i statistikvinduet. Det grafiske LCD-display viser nu, hvordan det detekterede signal faktisk ser ud over et halvt sekund. Det betyder, at du visuelt kan identificere signaltypen (fx 5G burst, WiFi, DECT-telefon, smart meter) direkte på måleren uden PC.
Tekniske specifikationer for Cornet ED98Q Pro 5G
| Radiofrekvent stråling (RF) | 100 MHz – 8 GHz (0,5 µW/m² – 1,8 W/m² = 14 mV/m – 26,2 V/m) |
| Magnetiske felter 1 (LF) | 50 Hz – 10 kHz (0,1 µT – 60 µT) / (1 mG – 600 mG) |
| Magnetiske felter 2 (LF) | 50 Hz – 1 kHz (0,01 µT – 1 µT) / (0,1 mG – 10 mG) |
| Elektriske felter (LF) | 50 Hz – 50 kHz (10 V/m – 1000 V/m) |
| Lysflimmer (synligt lys) | 400-700 THz, fra 0,1% følsomhed. Grøn LED <3%, gul 3-8%, rød >8% (i forhold til EU’s, UL’s og IEEE 1789’s grænseværdier). |
| Lysstyrke | Måles i lux, samtidig med lysflimmer. |
| Visning af den dominerende RF frekvens | 100 MHz – 4,2 GHz (kræver -35 dBm eller mere). Dækker alle sub-6 GHz 5G-frekvensbånd. |
| Datalogger | Logning af op til 1000 RF målepunkter (i mW/m² eller dBm) |
| Baggrundslys i display | Kan tændes/slukkes efter behov |
| Bargraf med LED lysindikator af styrke | Følsomheden kan justeres |
| Lydindikator af RF styrke | Kan tændes/slukkes efter behov, og følsomheden kan justeres |
| Opdateringsfrekvens | Data sampling rate: 25.000/sek. Display opdatering: 2/sek. Den høje samplingsrate betyder, at måleren fanger korte signal-impulser fra moderne trådløs teknologi som 5G, WiFi og DECT – signaler der kan vare under et hundrededel af et sekund. Langsomme målere overser disse impulser og viser derfor lavere værdier end den faktiske eksponering. |
| Fejlrate: RF | RF: ± 3,5 dBm, LF magnetfelter: 20%, LF elektriske felter: 25% |
| Histogram | Dynamisk visning af de senest 30 målte værdier (godt til at fange peaks) |
| Batterilevetid | > 20 timer (9V batteri) |
| Mulighed for ekstern 5V strømforsyning | Ja, via fx PC eller batteribank / battery pack |
| Dimensioner | 137 x 70 x 24 mm (L x B x H) |
| Vægt | 156 gram, inklusive batteri |
Pakken indholder
- Cornet ED98Q Pro 5G elektrosmog måler
- 9V batteri
- Engelsk vejledning på 2 sider (fra producenten)
- Brugervenlig, dansk vejledning på 20+ sider (fra Q Living)
Vi formonterer batteriet for dig, og indstiller apparatet til de anbefalede settings, så apparatet er “køreklart” når du modtager det.
Ofte stillede spørgsmål
Det afhænger af, hvilken model du har:
Hvis du har en Cornet ED88T Plus 5G2: Den eneste reelle grund til at opgradere er, at du gerne vil måle lysflimmer og lysstyrke. Selve EMF-måleegenskaberne (mobilstråling, magnetiske og elektriske felter) er stort set de samme. Hvis du ikke har brug for lysflimmer-måling, behøver du ikke opgradere.
Hvis du har en ældre Cornet – fx en tidligere version af ED88T Plus uden “5G2”, en ED88T uden “Plus”, eller en endnu ældre model – har du sandsynligvis flere grunde til at opgradere ud over lysflimmer. Alt efter hvor langt tilbage din nuværende model er, kan du mangle ting som hurtigere samplingsrate, dækning af 5G-frekvenser i frekvenstælleren, eller andre forbedringer der er kommet med tiden. Du er velkommen til at skrive til os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er det værd.
Cornet’en dækker tre af de fire former for EMF, som er værd at have med i en helhedsbetragtning af dit eksponeringsmiljø: mobilstråling, lavfrekvente magnetiske felter og lavfrekvente elektriske felter. Plus lysflimmer som en ekstra mode.
Den dækker ikke beskidt strøm (high-frequency transients på elnettet) – til det anbefaler vi vores Trifield EM100, der er bygget specifikt til formålet.
Hvis du er meget EMF-sensitiv (EHS) og vil måle de helt lave lavfrekvente niveauer, kan du senere supplere Cornet’en med en dedikeret LF-måler som Gigahertz-Solutions 3830B.
Cornet’en dækker heller ikke millimeterbølge-bånd (24 GHz og opefter), som bruges i en mindre del af 5G-udrulningen i visse byområder.
Samplingsraten fortæller, hvor mange gange i sekundet måleren registrerer signalet omkring dig. Cornet’en måler 25.000 gange i sekundet og viser det højeste niveau, den har målt, to gange i sekundet på displayet.
Det betyder, at måleren fanger de meget korte impulser fra moderne trådløs teknologi som 5G, WiFi og DECT – signaler, der kan vare under en hundrededel af et sekund. Langsomme målere (som du finder i de billige modeller) overser disse korte impulser og viser derfor lavere værdier end den faktiske eksponering. Du kan altså ende med at tro, at dit miljø er fint, fordi måleren ikke er hurtig nok til at fange de signaler, der reelt rammer dig.
Ja. Cornet’en er kompakt (137 x 70 x 24 mm, 156 gram med batteri), diskret og designet til at have med på farten. Mange af vores kunder, særligt EHS-sensitive, har Cornet’en med, når de er ude at rejse, på arbejde eller besøger andre – netop fordi den er så lille og let.
Selv hvis du senere investerer i mere specialiserede målere (en dedikeret HF-måler eller LF-måler til hjemmebrug), bliver Cornet’en typisk din bærbare følgesvend, fordi den dækker så meget i et håndholdt format.
Du peger målerens lyssensor, på toppen af enheden, direkte mod den lyskilde, du vil måle. Cornet’en viser flimmerniveauet i procent og lysstyrken i lux på displayet samtidig.
LED-indikatoren giver dig et hurtigt visuelt svar:
- Grøn: Mindre end 3% flimmer – god kvalitet
- Gul: 3-8% flimmer – acceptabel
- Rød: Mere end 8% flimmer – over EU’s, UL’s og IEEE 1789’s anbefalede grænseværdier
Til reference: en almindelig glødepære har typisk omkring 4% flimmer, mens en CFL-pære med elektronisk forkobling kan ligge på 2-3%. LED-pærer varierer meget, fra 1% (god kvalitet) til over 25% (billige LED-arbejdslamper). Se også videoen ovenfor.
Vores danske manual på 20+ sider dækker fuldt ud måling af mobilstråling, magnetfelter og elektriske felter. Vi arbejder pt. på et tillæg om den nye lysflimmer-funktion. Indtil tillægget er klart, er lysflimmer-funktionen dækket i vores video ovenfor.
Tekniske detaljer
Måling på én akse: Cornet’en måler både RF og lavfrekvente felter langs én akse (Y-aksen, langs målerens længde). For nøjagtig måling af lavfrekvente magnetfelter bør du rotere måleren og notere det højeste tal du finder.
Måling under den kalibrerede grænseværdi: Cornet’en er kalibreret til at måle mobilstråling ned til 0,5 µW/m². Ved meget lav baggrundsstråling kan måleren dog vise værdier helt ned til 0,1-0,2 µW/m². I dette område er signal-støj-forholdet højere, og målingen er ikke teknisk kalibreret – men det er stadig værdifuldt til at sammenligne relative forskelle mellem rum eller før/efter ændringer. En detalje, der er værdifuld for særligt EMF-sensitive (EHS) brugere.
Nøjagtighed: RF: ±3,5 dB. Lavfrekvente magnetfelter: ±20%. Lavfrekvente elektriske felter: ±25%. Disse usikkerheder er normale for håndholdte forbrugermålere og er fuldt brugbare til relativ sammenligning og vurdering af om eksponeringen ligger over eller under byggebiologiske retningslinjer.
Lavfrekvent måling – to følsomheder: Cornet’en har to indstillinger for magnetfelter. Den almindelige LF600-mode dækker 40 Hz – 10 kHz, fra 0,1 µT til 60 µT. LF30-mode dækker 50 Hz – 1 kHz med højere følsomhed (0,01 µT til 1 µT) – velegnet til at fange svage felter, fx hvis du leder efter kilder du ikke kan se.
Frekvenstæller: 100 MHz – 4,2 GHz, kræver mindst -35 dBm signalstyrke for at identificere frekvensen. Svagere signaler registreres som RF-niveau, men identificeres ikke med specifik frekvens.
Datalogger: Op til 50 timers logning. Logning-interval kan sættes fra 1 ms (fanger den fulde bølgeform fra digitale signaler som 5G, WiFi, DECT) op til 3 minutter. Data overføres som .CSV til PC via micro-USB og analyseres fx i Excel.
Strømforsyning: 9V batteri (cirka 20 timers brug med baggrundslys tændt). Kan også køres på ekstern 5V-strømforsyning via micro-USB – velegnet til lange logning-sessioner.
Relaterede måleapparater
- Vil du også måle beskidt strøm? Cornet’en dækker ikke beskidt strøm (high-frequency transients på elnettet). Se vores Trifield EM100, der er bygget specifikt til det formål.
- Til den meget EMF-sensitive: Hvis du har brug for at måle helt lave lavfrekvente niveauer, kan du supplere med en dedikeret Gigahertz-Solutions LF-måler.
Download datalogger software
En af vores søde og dygtige kunder har udviklet noget software til datalogging, og endda skrevet en dansk vejledning til det.
Softwaren kan downloades gratis her: MJP Cornet ED88Tplus datalogger program
Softwaren er til fri afbenyttelse, og der tilbydes ingen support.



